Traumer

Et traume er en følelse du ikke kan give slip på, og som giver dig en fysisk reaktion.

Du oplever symptomer i kroppen, som du ikke umiddelbart kan forklare, fx pludselige humørskift, tristhed uden en forklaring, koncentrationsbesvær, føler dit liv er håbløst, du sover dårligt evt. uforklarlige smerter. Du kan også opleve at ”det var ikke mig – (der sagde det, gjorde det), så kan det komme fra et trauma der er blevet gem i kroppen.

Et traume kommer fra en skræmmende oplevelse, tidligere i dit liv.  Måske helt tilbage til din barndom.

Et traume opstår, hvis du oplever en situation, der har skræmt dig. En oplevelse der har givet dig et følelsesmæssigt ar på sjælen.

Det er ikke den faktiske oplevelse, der bliver gemt i din hjerne, der er følelsen.

Eksempler:

• Børn det har fået fjernet mandlerne og bedøvet med lattergas.
• Fostertrauma (i livmoderen) Fødselstraumer
• Tab af et familiemedlem
• Fysiske skader – ulykke.
• Seksuel overgreb (fysisk eller psykisk).
• Omsorgssvigt.
• Overvældelse af vold – død.
• Naturkatastrofer.
• Afvisninger giver store spændinger.
• Operation på hospital – tandlæge.
• Langvarig fastholdelse af kroppen.
• Trusler på livet.

Du kan opleve et chock-trauma.

Har du fokus på traumet forstærkes det. (Angst for angsten).

Faktorer der bestemmer et traume.

• Selve begivenheden/oplevelsen
• Sammenhæng i personens liv på tidspunktet for begivenheden/oplevelsen.
• Personens fysiske egenskaber.
• Personens tillærte evner.
• Personens oplevelse af sin egen evne til at imødegå fare.

Et trauma er ikke en sygdom, men tilstand af spændinger i kroppen.

Et traume er en uforløst spænding i kroppen.

Pattedyr reageret ved Amygdala – krybdyrshjernen – den libiske del er pattedyrs hjernen.

Forestil dig en flok zebraer der fredeligt græsser på en slette i Afrika.

Når de opdager en sulten løve, er de klar over, at de er i fare og amygdala i deres hjerne fortæller at de skal flygte. Deres krop bliver fuldstændig spændt, al energi går til musklerne.

Hvis løven nedlægger en zebra er faren overstået, og der falder igen ro over zebraflokken.

Den farlige situation er overstået, du kan se, at zebraen ”ryster oplevelsen af sig” og livet går videre.

Situationen er overstået, men det ved din hjerne ikke. Din hjerne kan ikke kende forskel på, om det er noget du fysisk oplever, eller er noget du tænker. Du er i oplevelsen. Det er ligesom du kan drømme og virkelig føle du er i drømmen og måske vågner, badet i sved. Den spænding der blev aktiveret i kroppen, da du var i situationen, hvor du var klar til kæmp, flygt eller frys, blev ikke udløst

Zebraen rystede spændingen af sig og tænker ikke over oplevelsen, men det kan du ikke. Traumer skyldes neocortex den rationelle del af menneskets hjerne.

Amygdala spænder en fjeder, men neocortex forhindrer at den bliver udløst.

Vi har en rationel og analyserende hjernedel der vil vide HVORFOR. Så din hjerne gemmer oplevelsen, og dermed den uforløste spænding i underbevidstheden, indtil dette hvorfor er besvaret. Neocortex (den rationelle) søger retfærdighed.

Forestil dig at det er lige som om følelsen er gemt i en trykkoger.

Du kender udtrykket: ”Jeg er ved at eksploderer”   Du ”lægget låg på” oplevelsen.

Engang i mellem stiger trykket, hvis du oplever noget der kan minde om den oplevelse der skabte spændingen, og så slipper noget af trykket ud gennem sikkerhedsventilen, og du oplever det som en fysisk reaktion.  Et pludseligt humørskift, en tristhed, et vredesudbrud, eller du sover dårligt med tankemylder.

Et traume er uden for din bevidste kontrol.

Et traume opstår, hvis du oplever en situation, der har skræmt dig. En oplevelse der har givet dig et følelsesmæssigt ar på sjælen. Det er ikke selve oplevelsen, der bliver gemt i din hjerne, der er følelsen.

Frygten kan så komme tilbage, blot du oplever noget, der ligner oplevelsen – og du har skabt et traume. Du har en følelse i din underbevidsthed, og den er uden for din bevidste kontrol.

Følelsen kan blive udløst af en bevidst eller ubevidst trigger. Det kan være noget du ser, hører, lugter eller føler. Følelsen kan komme ”Ud af det blå” for det er langt fra sikkert, at du er bevidst om, hvor følelsen kommer fra, for den ligger i din underbevidsthed.

Et traume kan være nedarvet.

Hvis traumet er meget alvorligt, kan det dæmpes med medicin. Det virker som hvis trykkogeren bliver nedkølet med er kølespray. Trykket falder, men spændingen er der stadig. Traumet forsvinder først, når spændingen der er i kroppen bliver fjernet.

En person der har et uforløst traume, kan opleves som introvent.

Traumer fra barndommen

Meget ofte kommer traumet fra en situation i barndommen og oftest før 5-6 års – alderen, hvor du ikke havde så mange ressourcer som du har i dag.

Du har følt dig magtesløs, fordi du ikke havde ressourcer til at håndterer situationen. Du følte dig usikker og var ikke tryg, måske endda følt at situationen var håbløs.

Et traume kan helbredes,

uden mange timers terapi, uden smertefuld gentagelse af oplevelsen og uden brug af medicin.

Når et traume bliver løst, kan det medvirke til at styrke personens modstandskraft mod en lignende oplevelse.

Et traume skal fjernes ved roden.

Vi bruger bevidst opmærksomhed til at fjerne et traume.

Ved opløsning af et traume, kan man opleve:

• Stærk affekt
• Øget puls, øget vejrtrækning, koldsved, prikkende muskelspændinger.
• Øget tankevirksomhed, bekymringer,

På vej ud af spændingerne (traumet) kan du opleve kraftige følelsesudbrud når spændingerne løsnes.

Traumer er ikke stress.

Der er en forskel på et traume og negativ stress. Et traume opstår efter du har været i en situation, hvor du virkelig har været i fare, eller blot følt du var i fare.

Stress kommer af en længer varende fysisk eller psykisk overbelastning.

Traumer i voksenalderen.

Et traume der opstår i voksenalderen er nemmere at tackle for personen. Personen har flere ressourcer til at tackle oplevelsen.

En person kan udvikle et traume, hvis personen oplever at blive moppet fx på arbejdspladsen.

Men ofte er det et barndomstraume der forfølger personen op i voksenalderen. Hvis barnet reagerede med ”Kæmp eller Flygt” kan det i voksenalderen være mere voldelig eller aggressiv. Eller personen kan være mere eftergivende og ”please” andre og undgå konflikter.

En person der har oplevet et barndomstraume, kan i voksenalderen opleve en uforklarlig angst, hvis personen oplever en situation, der minder om oplevelsen i barndommen der skabte traumet.

Posttraumatisk stressbelastning.

PTSD står for for Post Traumatic Stress Disorder og kan komme af at have oplevet eller været vidne til en voldsom oplevelse. Det kan være Krig, Tortur, Voldtægt, Terrorangreb, overfald eller en alvorlig ulykke.

Oplevelsen har været meget voldsom og personen har været i livsfarlig situation, eller “blot” at have følt at være i livsfare. Oplevelsen har sat sig som et traume, uanset om faren har være reel eller ikke.

Personer der har PTSD kan blive ført tilbage til oplevelsen, blot ved at høre en lyd, lugt eller de noget der blot minder om den traumatiske oplevelse.

Personer med PTSD kan opleve:

• Flashbacks
• Hukommelsestab
• Søvnproblemer
• Mareridt
• Hallucinationer
• Koncentrationsbesvær
• Angst
• Depression
• Selvmordstanker

Det sker ofte, at personen forandrer sin personlighed, bliver mere indelukket mere irriteret og vred og kan ikke styrer disse følelser.

Ofte følger der et misbrug med PTSD. Det kan være alkohol eller angstdæmpende medicin.

Men selv og personen har forsøgt at ”lægge låg” på oplevelsen, så er den stadig i kroppen.

Traumer påvirker immunforsvaret.

Når en person er påvirket at et traume øges stressniveauet i kroppen. Det svækker immunforsvaret og personen får større risiko for at udvikle sukkersyge, Hjertekar problemer, forhøjet blodtryk og muligvis også kræft.