Stress

Stress er oprindelig en positiv tilstand.

Ordet STRESS blev opfundet af den canadiske læge Hans Selye omkring 1930. Han brugte ordet for påvirkninger der gør kroppen klar til at yde en ekstra indsats.

Vi er alle udsat for stress. Når vi skal præstere og yde vort bedste har vi brug for at adrenalin der øger energien til musklerne, øger pulsen og øger blodgennemstrømningen. Gør

kroppen ”klar til kamp” så du kan yde dit bedste fx en sportspræstation, men også når du skal præstere i en situation der føles ubehagelig for dig.

Men når vi i dag taler om stress, er det den negative stress.

Stress kan være selvskabt eller pres fra opgivelserne.

Du skaber selv stress, hvis du stiller større krav til dig selv, end du på forhånd ved, bliver svært at leve op til. Det kan også være, at du prioriterer dit arbejde højere end dit familieliv, og du ved, at det går ud over dine relationer til din samlever og børn.

Eksternt stress kommer fra forventninger fra omverden. Din chef giver dig en opgave med en urealistisk tidsfrist, og forventer du overholder denne.

Du har lavet en aftale med din familie om at holde weekenden fri og tage i Legoland, men så beder chefen dig ”lige tage nogle timer i weekenden” for at hjælpe firmaet. Der har været nedskæringer i firmaet og ”vi må jo alle tage en ekstra tørn, så firmaet kan overleve”.  Du har derfor et umuligt valg; Skal familielivet eller firmaet overleve?

Uanset hvad du vælger, vil du skuffe nogen – og dig selv.

Men vedvarende belastning udløser stresshormonet kortisol.  Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du mister din energi og kraft og orker ikke små problemer og løse opgaver.

Under længerevarende stress oplever man udfordringer som truende og belastende. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på belastninger, som man har svært ved at håndtere.

Du har en følelse af at miste kontrollen og du oplever angst.

Langvarig stress overbelaster din krop, der kan reagerer med fx:

  • Fysiske symptomer

    • Indre uro
    • Søvnproblemer
    • Hovedpine
    • Hjertebanken
    • Mavesmerter
    • Nedsat potens
    • Vægttab
    • Hyppige infektioner
    • Forværring af kronisk sygdom

  • Psykiske symptomer

    • Ulyst
    • Træthed
    • Irritabilitet
    • Hukommelsesbesvær
    • Koncentrationsbesvær
    • Angst
    • Nedsat humoristisk sans
    • Depression

Hypnose mod stress

Med hypnose kan vi finde årsagen til din stress og arbejde med at fjerne stressen. Du lærer at slappe af og få kontrollen tilbage når du har overblik over dit liv. Der kommer ro i dit sind, og du får din søvn tilbage.

Når kortisol er i kroppen i lang tid nedbrydes immunsystemet, så vi nemmere tager imod infektioner.

Skal jeg hjælpe dig, så kontakt mig .